3 forslag til romantiske gaver

Det er lige meget om det er valentinsdag, en form for jubilæum eller bare en kedelig mandag, din partner fortjener altid at blive forkælet. Vi kender trodsalt alle sammen den der rigtig rare følelse af at blive dejligt overrasket, når man mindst forventer det. Vi kan alle lide at føle os lidt specielle, og sådan fortjener din partner helt sikkert også at føle.

Det der med at finde den helt perfekte gave, kan dog godt være lidt besværligere end man måske lige tror. Man kender jo vedkommende og ved nok inderst inde at de vil blive glade lige meget hvad, men tvivler nager alligevel og man vil gerne finde det der helt rigtige.

Den kreative klassiker

Alle elsker chokolade. Chokolade er en sikker vinder, når det kommer til romantiske gaver, men nogle gange kan man også godt blive bange for om det er lidt for kedeligt. Det er trodsalt hundrede procent sikkert at man ikke er den første til at dukke op på sin partners dørtærskel med chokolade og blomster, og nogle gange vil man også gerne overraske dem med noget nyt, som de aldrig kunne have forventet.

Hvad med at byde dem på en chokoladebrunch? Ja, du hørte rigtigt. Chokoladebrunch. Peter Beier Chokolade er en privatejet virksomhed, der har produceret håndlavet dansk chokolade siden 1996. Med et oplevelsesgavekort kan du invitere din partner med på den bedste chokoladebrunch. Det bliver helt sikkert en oplevelse som hverken jer eller jeres smagsløg, nogensinde kommer til at glemme.

Gør det godt – gør det hjemmelavet

En anden sikker klassiker, er det hjemmelavede. Om det så er et kort eller noget andet kreativt, så er der ingen gaver der indeholder det samme personlige præg, som en god gammeldags hjemmelavet gave.

Du kan forme gaven efter noget du ved din partner elsker, en intern joke I har imellem jer eller et rigtig godt minde der kun tilhøre jer. At bikse et eller andet hjemmelavet sammen, viser også din partner at du er villig til at bruge tid på at lave noget til ham/hende og så selv hvis gaven måske ikke bliver verdens ottende vidunder, så er bare gestussen også et varmt tegn på kærlighed.

Tag del i deres interesser

En anden gave hvor blot gestussen er en god start, er at tage udgangspunkt i din partners interesser. Der er uden tvivl noget din partner interesserer sig for, som ikke lige er dig, ligegyldigt om det er ballet eller biler. En rigtig god gave kunne derfor være, at inviterer din partner til noget der viser at du trods din mangel på interesse, alligevel er villig til at støtte op om det, og gerne vil prøve at forstå hvad det lige er der gør at din partner er blevet bidt.

I sidste ende er det altså ikke gaven selv der virkelig udgør om det er en god gave eller ej, men i stedet tanken der ligger bag. ’Det er tanken der tæller’ er måske et gammel ordsprog, men der findes stadig sandhed i det, den dag i dag.