Find flotte kostumer til fastelavn

Alle os med børn i alderen 1-10 år ved hvor vigtigt det helt rette fastelavnskostume er. Børnene går enormt meget op i det og har som oftest en helt klar holdning til, hvad de vil klædes ud som. I de næste afsnit guider vi dig på vej til at finde flotte fastelavnskostumer.

Fastelavns kostumer til piger

De fleste små piger foretrækker at blive klædt ud så feminint som muligt. Prinsesse, dronning, fe og lignende står således ofte højt på listen. Allerede fra 3 års alderen har piger typisk også en klar holdning til, at de gerne vil klædes ud som for eksempel en specifik Disney prinsesse eller en anden populær tegneserie figur. Det kan ofte stille store krav til både forældrenes kreative evner og til deres pengepung.  Start med fordel med at søge på nettet, der er efterhånden mange webshops som sælger fastelavnskostumer og konkurrencen er derfor stor. Sørg for at indlede din online-jagt i god tid, da der godt kan være længere leveringstid i travle perioder. Det ville jo være en skam, at bestille og betale for et kostume, der så ikke nåede frem inden fastelavnsfesten.

Fastelevns kostumer til drenge

Nu skal man jo passe på med at lave en overordnet generalisering af kønnene. Men ofte foretrækker drengebørn at blive klædt ud som superhelte, sørøvere eller kendte action figurer. De vil også typisk have en særlig figur fra børne-tv som de enormt gerne vil lige til fastelavn. Det nemmest og mest præcise er naturligvis at købe et færdiglavet fastelavnskostume, men hvis du er lidt kreativt anlagt, så kan du få tips til hjemmelavede kostumer i næste afsnit.

DIY kostumer til fastelavn

De seneste år har en DIY bølge spredt sig over diverse blogs og sociale medier. DIY står for ”Do It Yourself” og henviser til, at der er mange ting man selv kan lave, hvis blot man har mod på det.  Ofte synes børn, at det kan være sjovt at være klædt ud som dyr. Har du sy-evnerne i orden, kan man relativt let kreere kostumer som en kat eller mus. Det kan også være at din søn gerne vil klædes ud som politimand, cowboy eller brandmand, mens din datter måske ønsker et kostume som sygeplejerske eller ballerinadanser.

Hvis vi tager udgangs punkt i et kostume som eksempelvis cowboy, så ejer de fleste drengebørn et par jeans og en ternet skjorte. Så mangler der kun en pistol og en cowboyhat, som vil kunne købes i de fleste legetøjsbutikker eller på en online webshop.

Har du lidt større børn, ca. 4-5 års alderen, så lad dem hjælpe til med at kreere deres eget fastelavnskostume. Det giver mulighed for fælles kreativ udfoldelse, og det giver tilmed barnet en stolthedsfølelse af selv at have skabt sit fine kostume.

Ligegyldig hvilken løsning du vælger, så husk på at de færreste børn kan passe den samme udklædning næste fastelavn, og ønsker formentlig heller ikke at være klædt ud på samme måde næste år.