Dette indhold er sponsoreret.
Vi befinder os i dag i en digital tidsalder, hvor samtlige platforme for kommunikation, datalagring og formidling foregår online. Dette er ikke gået virksomhedernes næse forbi, der fortsat investerer i deres digitale udvikling for at kunne optimere deres konkurrencedygtighed på markedet. Særligt datalagring har for virksomheder været en sten i skoen, eftersom man hidtil har skulle have servere stående, eller benytte sig af en udbyder. Dog blev der med implementeringen af Apples iCloud, åbnet en ny dør med henblik på datalagring. I dag har Microsoft også et værktøj tilegnet denne funktion, der går under navnet Microsoft Azure, som foruden datalagring byder på nye og banebrydende funktioner.
Hvad er Microsoft Azure?
Som nævnt i ovenstående sektion, så er Microsoft Azure et cloudmiljø, der har alt hvad en virksomhed begærer i forbindelse med virtualisering af servere, databaser, netværk og lignende. Microsoft Azure garanterer i samme ombæring din virksomhed en stabil og sikker drift af dine data, applikationer og tjenester. En kernefunktion ved Microsoft Azure er, at det er muligt at skue både op og ned for kapaciteten alt imens man udelukkende betaler for det, man bruger. Oplever du eksempelvis, at din virksomhed har brug for mere eller mindre hukommelse eller opbevaringsplads, så er det muligt at justere din løsning, så du kan få det med øjeblikkelig virkning – alt sammen uden ekstra omkostninger. Azure er altså en fleksibel løsning, med en abonnementsmodel, der kan tilpasses virksomhedens behov.
Hvilke platforme understøtter Microsoft Azure?
Alle typer af enheder kan anvende Microsoft Azure, og derudover understøtter tjenesten også en lang liste af platforme, udviklingssprog og værktøjer. Det betyder, at uanset om du benytte dig af Windows eller Safari, SQL Server, Oracle eller Java, så vil dine applikationer kunne afvikles fra Azure.
Hvor opbevarer Azure mine data?
Eftersom Microsoft Azure er et cloudmiljø, så lagres virksomhedens data i adskillige højt sikret datacentre, der er lokaliseret i forskellige områder. Azure placerer per automatik de lagrede data i de regioner, der befinder sig tættest på virksomheden. Dette gøres af hensyn til virksomheden, da tiltaget resulterer i den hurtigst mulige svartid. I forlængelse heraf, så opbevarer Azure også flere kopier af de lagrede data – dette gøres med henblik på datasikkerhed. Det er op til den pågældende virksomhed at beslutte, hvor mange kopier, der skal produceres, og om disse skal opbevares på samme lokalitet.
Er mine filer sikre med Azure?
Sikkerhed er et kardinalpunkt for Microsoft, der årligt investerer en milliard dollars på at optimere sikkerheden i det henseende at beskytte dine data mod cyberangreb. Som et led i dette har Microsoft Azure en sikkerhedstjeneste, der går under navnet Azure Security Center. Herigennem kan du overvåge og administrere alle Azure tjenester, og på den måde være på forkant over for potentielle trusler. Det er dog værd at understrege, at datasikkerheden er virksomhedens eget ansvar.