Når din fars fødselsdag nærmer sig, vil du selvfølgelig gerne vise, at du sætter pris på ham ved at give ham en gave. Når fædre kommer en smule op i alderen, er det dog svært at gennem skue, hvad de egentlig ønsker sig, og det er ofte endnu sværere at presse en ønskeliste ud af dem.
Hvis du godt kunne tænke dig at give din elskede far andet end underbukser og sokker i fødselsdagsgave i år, er der heldigvis råd at hente. Inde i langt de fleste fædre, findes der nemlig stadigvæk et lille legebarn, der er fascineret af teknologi og gadgets. En sjov og brugbar gadget er derfor den oplagte gave til faderen, som ellers ser ud til at eje alt, hvad han kunne drømme om. Læs med her eller klik videre til denne liste for at få ideer til de sjoveste far-gadgets.
Gadgets til den sporty far
Hvis din far er bare e smule sporty er der rig mulighed for at give ham en gadget, der kan hjælpe ham med hans sportslige udfoldelser. Det kunne for eksempel være en cykelcomputer. Hvis din far cykler, men gerne vil tage sin cykling til et lidt højere niveau, så er en cykelcomputer en rigtig god gave, der kan hjælpe ham med netop det.
Der findes flere forskellige typer af cykelcomputere, men fælles for langt de fleste af dem er, at de kan måle hastigheden på den cykel, de er blevet påsat, samt hvor lang cyklen har kørt. Det kan hjælpe din far betydeligt, hvis han gerne vil træne op til at kunne cykle hurtigere eller længere. Det er også en fed gave til den lidt nørdede far, der bare synes, at det er sjovt at rode rundt med de mange data.
Hvis din far løber fremfor at cykle, kan du i stedet give ham et sportsur. Sådan et ur har faktisk mange af de samme funktioner som en cykelcomputer. Det kan måle hvor hurtigt og langt, man er løbet. Nogle ure kan endda måle løberens puls og derudfra også udregne, hvor mange kalorier han har forbrændt på sin løbetur.
Sjove gadgets
Hvis din far ikke er den sporty type, kan du også bar give ham en sjov gadget, som han kan fornøje sig med og bruge tid på at lære en masse om. En af de meget populære gadgets af den slags lige for tiden er droner, og det er med god ret. Droner er fascinerende, og der findes mange forskellige modeller i vidt forskellige prisklasser.
Du kan altså med fordel give ham en af de lidt billigere modeller, så han kan lære at styre den. Hvis han derefter får blod på tanden, kan han selv investere i en af de mere avancerede modeller. En drone kan være sjov at flyve rundt med, men det er også fascinerende og brugbart at udforske det omkringliggende landskab gennem dronens kamera.
En anden sjov gadget er en såkaldt kølebrønd. Den kan nedsættes i jorden uden for huset, og så har din far altid det pefekte og kølige sted til øl og sodavand, når I en varm sommerdag sidder ude på terrassen.